Det nære – det store i det små
En aften med poesi, prosa og musik
Med forfatter Maiken Abildgaard
og orkestret Entre Amigos
Tag med på tur gennem prosa, poesi og musik.
- Maiken Abildgaard er opvokset på Sydfyn, og hendes tekster udspringer af det nære miljø og hendes finurlige iagttagelser af det universelle i de små ting omkring hende. Hendes bog ”Der fulgte ingen manual” tager fx udgangspunkt i hendes ungdom på Sydfyn.
- Har netop udgivet “I havens tusmørke” på forlaget Æther.

- Entre Amigos er et fynsk band med et repertoire, der tæller mange egne kompositioner, der også tager deres udspring i det personlige og i oplevelsen af det nære. Det er en konstellation af fire garvede musikere, der har fundet sammen om de gode melodier. Hver især medbringer de erfaringer fra et langt liv i musikkens tjeneste i mange forskellige grupperinger og i mange forskellige genrer. Alle disse elementer er med til at give gruppen et specielt udtryk. I denne sammenhæng er de gået sammen om at spille en blanding af egne numre og 60’er hits i instrumentale versioner. Der er lagt vægt på samspillet, et svingende groove og løsslupne soloer. Stilmæssigt er Entre Amigos bredt funderet med elementer af jazz, soul, blues, svensk folketone mm.
- Entre Amigos er:
Jesper Ohm – Sax
Ole Kjellerup – Guitar
Rie Hougaard – Trommer
Lars Winberg – Bas
